Samarbejde med Servicestyrelsen

Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet har besluttet, at indgå aftale med Seminarer.dk. om afholdelse af 4 forskellige kurser, som udbydes løbende frem til og med 2010 og i den forbindelse anført følgende begrundelser:

Vedrørende kurset: 

"En børnesag – forløb og centrale regler"   Tryk  her for at se kurset

I valget af Seminarer.dk har Styrelsen lagt vægt på, at tilbuddet udmærker sig ved:

• At det indeholder en klar beskrivelse af indhold samt af hvilke underviserkompetencer, der knyttes til oplæggene i de enkelte temaer.

• At der er såvel en juridisk gennemgang af lovregler samt en mere praksisorienteret gennemgang af fremgangsmåden i en børnesag.

• At hele regelsættet vedr. indsatsen overfor udsatte børn og unge inddrages, dvs. omfattende regler vedr. det generelle kommunale tilsyn over regler om forhold under anbringelsen til regler om hjemgivelse og efterværn. 

• At det er en kompetent juridisk underviser, der indgår, og at denne er til stede under hele forløbet. 

Det er den samlede vurdering at tilbuddet fra Seminarer.dk bedst imødekommer de intentioner, der har været med dette kursusforløb.

Vedrørende kurset: 

"Når børn og unge har brug for hjælp"   Tryk her for at se kurset.

I valget af Seminarer.dk har Styrelsen lagt vægt på, at tilbuddet udmærker sig ved:

• at have stor fokus på samarbejdet og det processuelle, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at det er valgt, at en proceskonsulent er kursusleder.

• at der samtidig er faglig fokus på børne- og ungeområdet, herunder emnet vedrørende, hvorledes forældre gøres til samarbejdspartere.

• at det lægger op til på sigt på baggrund af kurserne i de enkelte kommuner at udvikle en standardiseret og evaluerbar samarbejdsmodel

• at der er stor fokus på, at kurset skal tilpasses forholdene i den enkelte kommune, herunder at undervisningsmaterialet tilpasses, de særlige problemstillinger, der er i den konkrete kommune.

• at det prismæssigt er fordelagtigt, da det er billigst i forhold til aktivitetsbestemte omkostninger.

Det er den samlede vurdering, at valget af Seminarerer.dk sikrer den bedste kvalitet i løsning af opgaven.


Vedrørende kurset:

"Det vanskelige forældresamarbejde"    Tryk her for at se kurset.

I valget af Seminarer.dk har Styrelsen lagt vægt på, at tilbuddet udmærker sig ved:

• at have fokus på formidling af faglig viden af forskellig art, der er relevant for temaet, herunder viden om de psykologiske processer, der kan skabe forældres forsvarsmekanismer, kommunikationsteoretiske perspektiver på samarbejdet, model til anvendelse i samarbejdet samt inddragelse af forskellige samarbejdsmodeller/metoder.

• at der er en høj grad af inddragelse af praktikere som oplægsholdere, fra såvel forvaltningsniveau og foranstaltningsniveau.

• at have sammensat et program med kompetente oplægsholdere, med stor teoretisk viden og /eller praktisk erfaring i forhold til temaet generelt og specifikt i forhold til det emne, de skal holde oplæg om.

• at tilbuddet er meget klar og konkret både i forhold til indhold og i forhold til underviserkompetencer.

• at tilbuddet prismæssigt er fordelagtigt, idet Seminarer.dk er billigst på de aktivitetsbestemte omkostninger

Det er den samlede vurdering, at valget af Seminarer.dk sikrer den bedste kvalitet i løsning af opgaven.

Vedrørende kurset:

"Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk"

  Tryk her for at se kurset.

I valget af Seminarer.dk har Styrelsen lagt vægt på, at tilbuddet udmærker sig ved:

• at have et interessant indhold, med meget relevante temaer, problemstillinger og inddragelse af praktikere.

• at temaer angives konkret, ligesom det er konkret beskrevet med hensyn til hvem der skal undervise i hvad.

• at det i forhold til temaet er relevante praktikere, undervisere og forskere, der holder oplæg.

• at der er en høj grad af praksisinddragelse fra såvel kommunalt forvaltningsniveau og institutionsniveau.

• at programmet indeholder oplæg fra en sundhedsplejerske, hvilket må betragtes som spændende og hensigtsmæssigt i relation til delopgavens tema.

• at der er medsendt en litteraturliste, der indeholder en bred vifte af litteratur om etniske minoriteter, og på baggrund af hvilken, der vil blive udarbejdet undervisningsmateriale.

• at tilbudsgiver i tilbuddet udviser en evne til at sammensætte et kursusprogram af høj kvalitet og med kompetente undervisere.

Det er den samlede vurdering, at valget af Seminarer.dk sikrer den bedste kvalitet i løsning af opgaven.